Æbleplantagen i maj og juni

Af seniorforsker Hanne Lindhard, Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Danmarks JordbrugsForskning, Årslev.

I de økologiske forsøg med æbler har blomstringen lovet godt for årets udbytte. Blomstringen er altid spændende. Er der blomster nok, som kan danne basis for den senere høst? Er forholdene for bestøvningen gode nok? Hvis det er for koldt og blæsende, vil bierne ikke ud. Kommer der frost, kan blomsterne blive ødelagt, eller der kan dannes striber på frugterne. Vejrudsigten følges hver dag med interesse.

I øjeblikket består arbejdet i plantagen hovedsagelig i at holde mekanisk rent omkring træerne og at slå græsset. Sidst i juni skal frugterne så efterses. Er det nødvendigt at fjerne nogle af de satte frugter? Hvis der sidder for mange frugter, bliver frugtstørrelsen for lille, og blomsterknopdannelsen, som skal sikre et godt udbytte til næste år, reduceres. En tommelfingerregel er, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne. Og det er forholdsvis nemt at se, da arbejdet foregår med håndkraft.

Der er mange sygdomme og skadedyr, der har æble som værtsplante. Nogle avlere forsøger aktivt at bekæmpe skadevolderne. Der er i år påbegyndt et landsdækkende varslingsystem mod æbleskurv. Der er sat klimastationer op hos frugtavlere udover hele landet. Varslingsprogrammet ”RIMpro” kører og kan hjælpe økologiske og konventionelle avlere med at beslutte tidspunktet for sprøjtningerne mod æbleskurv.

Økologiske avlere må gerne sprøjte med svovl. Svovl har en forholdsvis lille effekt mod æbleskurv, men i Danmark er der ikke tilladt andre midler mod sygdommen. I andre lande i Europa er det meget forskelligt, hvilke midler, som er godkendt til brug mod sygdomme og skadedyr i økologiske æbleproduktion. Danmark er dog klart det land, hvor færrest midler er godkendt; men Holland og England er ved at komme efter os.

Økologiske æbleavlere står i dilemmaet om de skal bruge svovl eller ej. Hvis man lader være, bliver angrebet af sygdomme større og udbyttet - og dermed økonomien - mindre. Her skal vi huske, at udenlandske, økologiske æbler, dyrket med andre hjælpemidler, kan sælges i danske butikker. Dette udgør en hård konkurrence for de danske producenter.

I Danmark undersøges alternative metoder til at reducere æbleskurv. Den bedste metode er at bruge sorter, som er resistente. Nogle sorter, som kun har et-gen til resistensen, har fået nedbrudt resistensen mod skurv. Heldigvis arbejder forædlingsinstitutioner i udlandet på at indarbejde flere resistens-gener i sorterne. Denne proces tager dog tid, idet kvaliteten af æblerne skal bibeholdes.

Alternative biologiske midler til bekæmpelse af æbleskurv undersøges i øjeblikket i et projekt i regi af FØJO. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Landbohøjskolen og Danmarks JordbrugsForskning.

Men lige nu er det flot derude. Alting gror, og blomstringen i æblerne ser lovende ud i år. Lad os håbe på en god varm sommer og eftersommer, så æblerne udvikles optimalt i smag, udseende og størrelse.